Drenge-boom!! 01/21/2012
Indenfor den næste tid kommer der en masse nye drenge til Casa del LUX! Ikke nok med at vi har Gittes 7 drenge boende, så får vi også selv 5 nye drenge: LUX Jamaica Blue Mountain En super lækker dreng, som kommer hjem igen sammen med Magic. Han er fra vores J kuld og bror til Mocca. Hans "mor" har fået et tilbud om læreplads, som man bare ikke kan afslå. Derfor tager vi selvfølgelig Jamaica tilbage - og den ene af hans burkammerater Magic. Han meldes som værende en sød, omgængelig han, som ikke gør det store væsen af sig. Magic En drømmerotte - PEW dumbo! Længe har vi ønsket os en PEW dumbo og nu var muligheden der. Dette udnyttede vi selvfølgelig samtidig med, vi skal have Jamaica hjem. Han meldes som værende en super sød og spoinkende dreng. Leaenaes BamBam En lækker agouti blazed dreng fra Tyskland som kommer til Danmark med hjem fra Pia/KungFu. Vi glæder os rigtig meget til at møde ham og var bare solgte i hans babybillede, som Pia viste. Vi ved ikke så meget om ham endnu, men vi håber at få noget mere info løbende. GR Goblin En lille beige dreng som vi slet ikke skulle have haft. Men da vi mødte ham som 11 dage gammel, var vi solgte. Selvom vi blev ved med at sige til os selv, at vi ikke skulle have Gobbe, så blev han ved med at "spøge" og til sidst måtte vi give efter. Han meldes om at være en værre krudtugle, så vi glæder os meget til at møde ham. KungFu Yoshi Endnu en dreng som vi slet ikke skulle have haft. En super lækker black berkshire som Sofie forelskede sig i ved 2 ugers billederne. Da han som 5 ugers blev sat til salg, måtte vi slå til - især da Pia oplyste at navnetema var Mario karakterer.. og forresten var han en gave, og man måtte ikke sige nej til gaver. Så Yoshi kommer hjem sammen med Gobbe, og vi kan næsten ikke vente. CommentsLeave a Reply |
